Mobning

Antimobbestrategi for Bjerregrav Skole og SFO

Formålet med antimobbestrategien

  • At have fokus på tryghed og trivsel og dermed forebygge mobning
  • At voksne og børn på Bjerregrav Skole og SFO har en fælles holdning til mobning
  • At kunne lave en hurtig indsats i tilfælde af mobning.

Definition på mobning

Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. (Kilde: Børns vilkår)

Tegn på mobning

Venner

  • Undgår venner og andre børn
  • Bliver indelukket og stopper til fritidsinteresser.

Skole

  • Vil ikke i skole, evt. på bestemte dage eller til bestemte timer
  • Bange for at gå til/fra skole - plager om at blive kørt
  • Går omvej til/fra skole
  • Begynder at klare sig dårligere i skolen
  • Kommer hjem med ødelagte, ting eller tøj
  • Mister ting i skolen gang på gang.

Adfærd

  • Beder om ekstra penge eller begynder at stjæle
  • Nægter at tale om, hvad der er galt
  • Farer let op, er irritabel og/eller aggressiv eller har vredesudbrud
  • Mister selvtillid
  • Glæder sig i søvn eller har mareridt
  • Har uforklarlige sygdomme og måske skrammer og/eller blå mærker
  • Ændre sove- og/eller spisevaner.

Sådan arbejder vi med antimobbestrategien

Vi har fokus på tryghed og trivsel og forebyggelse af mobning.

Klassens trivsel tager afsæt i fælles ansvar og samarbejde mellem skole og hjem, hvor skolen er tovholder.

Det arbejder personalet med

  • Klassetrivsel.dk, som er et redskab til at kortlægge klassens trivsel og udvælge vigtige fokuspunkter for den enkelte klasse.
  • Social årsplan med udgangspunkt i antimobbepolitikken samt den enkelte klasses behov
  • Klasseregler på alle klassetrin, som tager udgangspunkt i Bjerregrav Skoles fem gyldne samværsregler.
  • Fri for mobberi (0.-2. klasse)
  • Hvem er du (4.-6. klasse)
  • Dig og de andre (7.-9. klasse)
  • Sprog, fællesskab og konflikthåndtering på hvert klassetrin
  • Er du med mod mobning – 42 veje til bedre trivsel, som er en metodehåndbog udgivet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)
  • Skole-hjem-samarbejde som et vigtigt redskab i arbejdet med klassens trivsel.

Det arbejder forældrene med

  • Forældreaftaler, som udarbejdes/revideres til forældremøder hvert skoleår til efterårets forældremøde. Aftalerne skrives ned og lægges på Aula.
  • ”Den usynlige klassekammerat – om forældres indflydelse på klassens trivsel”
  • Forældreråd, som arrangerer sociale arrangementer for klassen.

Temaer og forældreaftaler på forskellige klassetrin

Temaer

  • Sprog
    • Klassens tone
    • Acceptabel sprogbrug
  • Fællesskab
    • "Fri for mobberi" - opstart
    • Fokus på legevenner og den gode leg
    • Klasseregler
    • Opstart af legegrupper
  • Konflikthåndtering
    • Klassemødet introduceres
  • Skole-hjem-samarbejde
    • Etablering af det gode samarbejde.

Forældreaftaler

Der laves forældreaftaler om:

  • Fødselsdage
  • Legeaftaler
  • Klassearrangementer
  • Forventninger mellem skole og hjem
  • Legegrupper.

Drøftelse af:

  • Legegrupper
  • Hvordan tackler vi mistrivsel/mobning?
  • Hjem-hjem-kommunikation.

Temaer

  • Sprog
    • Ord på følelser
  • Fællesskab
    • "Fri for mobberi"
    • Fokus på legevenner og den gode leg
    • Den gode stol
    • Klasseregler
    • Taktil rygmassage indføres
  • Konflikthåndtering
    • Klassemøder
  • Skole-hjem-samarbejde
    • At gå i 1. klasse - hvordan?

Forældreaftaler

Forældreaftaler gennemgås og revideres. Der laves forældreaftaler om:

  • Den rummelige og gode klasse
  • Børn med særlige behov
  • Plads til alle
  • Sådan tager vi imod nye elever/forældre.

Drøftelse af:

  • Den rummelige og gode klasse
  • Sådan tager vi imod nye elever/forældre
  • Spise-lege-grupper.

Temaer

  • Sprog
    • Kropssprog - rollespil
  • Fællesskab
    • "Fri for mobberi"
    • Fokus på legevenner og den gode leg
    • Klasseregler
  • Konflikthåndtering
    • Klassemøder
  • Skole-hjem-samarbejde
    • Samarbejde, åbenhed og tillid mellem skole og hjem.

Forældreaftaler

Forældreaftaler gennemgås og revideres.

Drøftelse af:

  • Forældre som rollemodeller
  • Venskab – uvenner.

Temaer

  • Sprog
    • Facebook, sms …
  • Fællesskab
    • Fokus på legevenner og den gode leg
    • Klasseregler
    • Crazy Cards
    • "Den gode stol" revideres og tages med i 4. klasse
  • Konflikthåndtering
    • Klassemøder
    • Konflikttrappen
  • Skole-hjem-samarbejde
    • Samarbejde, åbenhed og tillid mellem skole og hjem.

Forældreaftaler

Der laves drøftelse af og forældreaftaler om mobil- og netetik.

Temaer

  • Sprog
    • At lære om følelser (Hvem er du, kapitel 3)
  • Fællesskab
    • Klasseregler defineres
    • Crazy Cards
    • Dreng - pige, forskelle og ligheder
    • Taktil massage opstartes, men kan glide ud
  • Konflikthåndtering
    • Klassemøder
    • Konflikttrappen
  • Skole-hjem-samarbejde
    • Trivsel og læring.

Forældreaftaler

Der laves forældreaftaler om at være med på moden.

Drøftelse af præ-teenagealderen.

Temaer

  • Sprog
    • Grænser og respekt
    • At sige fra
  • Fællesskab
    • Klasseregler defineres
    • Crazy Cards
    • Retten til at være sig selv
  • Konflikthåndtering
    • Klassemøder
    • Konflikttrappen
  • Skole-hjem-samarbejde
    • Konfliktløsning i den gode klasse.

Forældreaftaler

Der laves forældreaftaler om konflikter og roller.

Drøftelse af hvordan forældre kan forebygge og løse konflikter i klassen.

Temaer

  • Sprog
    • Grænser og respekt
    • At sige fra
    • "Øvelse gør Mester" (Er du med mod mobning?)
  • Fællesskab
    • Klasseregler defineres
    • Gruppepres
    • Social-pejling 6. klasse (SSP-regi) inkl. forældremøde
  • Konflikthåndtering
    • Klassemøder
    • Konflikttrappen.

Forældreaftaler

Der laves forældreaftaler om alkohol og rygning.

Drøftelse af gruppepres.

Sådan sikrer vi en fælles holdning til mobning

Antimobbestrategien gennemgås og revideres af pædagogisk læringscenter (PLC) i starten af hvert skoleår. Herefter er det på dagsordenen til førstkommende læringsmøde. Her koordineres den forebyggende indsats i overensstemmelse med den seneste udgave af antimobbestrategien. Fokus er at markere en klar og tydelig stillingtagen mod mobning overfor eleverne. Samtidig klædes eleverne på, således de ved, hvordan man agerer i tilfælde af mobning – både som mobbeoffer og tilskuer til mobning. Grundstenen er en fælles forståelse og definition af mobning, hvilket skal drøftes og klarlægges blandt både personale og elever.

Der findes en materialekasse til personalet med konkret materiale og henvisninger til hjemmesider på biblioteket.

Sådan sikrer vi en hurtig indsats i tilfælde af mobning

I løbet af den første uge: Når det konstateres, at der foregår mobning, orienterer stamlæreren det berørte team og skolens ledelse. Deltagelse af ledelse i vanskelige samtaler og/eller forældremøder aftales. Forældre til mobber og mobbeoffer orienteres om tiltag, når handlingsplanen er udarbejdet.

Teamet gennemgår og udarbejder i fællesskab en handlingsplan og organiserer et skærpet tilsyn, evt. afskærmning, omkring de pågældende elever. Stamlærer afholder elevsamtaler for at afdække klassemiljøet. 

Forældre i klassen orienteres om mobningen og handleplanen præsenteres. Dette foregår enten på forældremøde eller via forældrebrev.

I hele forløbet er der et tæt samarbejde og løbende orientering mellem stamlærer, klasseteamet og forældre.

Handleplansskema ligger i materialekassen på biblioteket.

Da mobningen oftest omhandler hele klassens kultur og fællesskab, handler det om at arbejde med både klassen og enkelte elever. Der arbejdes på at bryde de dårlige mønstre i klassen, og at alle tager ansvar.

Ved fortsatte overgreb følges principper for anvendelse af foranstaltninger jf. Folkeskoleloven § 44 stk. 2 og Undervisningsministeriets bekendtgørelse om fremme af god orden i Folkeskolen.