Mål og indholdsbeskrivelse for Bjerregrav SFO

Beskrivelse af Bjerregrav SFO

Bjerregrav SFO ligger i landsbyen Øster Bjerregrav, som ligger 8 km udenfor Randers. Bjerregrav SFO er tilknyttet Bjerregrav Skole og fungerer således som den naturlige overgang fra skole til fritidsdelen for byens børn i indskolingsalderen.

I øjeblikket er der omkring 55 børn, der er tilmeldt eftermiddags-SFO, samt et mindre antal børn, der er tilknyttet morgen/ferie-modul. Bjerregrav SFO har åbent 06.30-17.00 alle ugens dage.

Mandag-onsdag er børnene i skole fra 08.00-14.00

Torsdag-fredag er børnene i skole fra 08.00-13.00

Bjerregrav SFO har sit eget hus, hvor der hver eftermiddag er fyldt med liv og en masse glade børn og voksne.Der igangsætter forskellige aktiviteter med øje for aktivitetens værdi og fællesskabet. I Bjerregrav SFO benytter vi os i høj grad af de omgivelser og muligheder, der er i lokalsamfundet, og vi er derfor flittige brugere af skolens multisal, byens hal og aktivitetspark, samt andre omkringliggende områder.

Hvert forår starter nye førskolebørn op i SFO’ens lokaler. Dette er med til at skabe en glidende overgang til skolestarten for den kommende børnehaveklasse, både til SFO og skole.

Visioner og mål for Bjerregrav SFO

På Bjerregrav Skole og i SFO'en har vi 3 kerneværdier, som kendetegner vores dagligdag og handlinger. Værdierne er læring, fællesskab og ordentlighed.

Vi ønsker, at vores værdier skal være retningssættende for vores fælles dagligdag, hvor børn, personale og forældre mødes med det fælles mål, at børnene skal blive så dygtige, som de kan.

I SFO har vi fokus på:

• Trivsel
• Fællesskab
• Læring
• Relationer.

Vi vægter nærværet med barnet utrolig højt og griber gerne de ting, der interesserer børnegruppen. Uanset om det er en Pokémon GO-jagt, cirkus, en krea kamp eller bagedyst, så brænder vi for at tilbyde børnene en spændende eftermiddag i vores SFO.

I Bjerregrav SFO benytter vi os i høj grad af medinddragelse og børnenes egen stemme, og vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppe i vores hverdag.

I Bjerregrav SFO lægger vi vægt på, at SFO’en er et fritidstilbud til børnene. SFO-tiden er børnenes fritid, og vi skal som SFO tilbyde børnene en række forskellige aktiviteter, som tager udgangspunkt i målgruppen og de ting, der rører sig omkring dem. Samtidig har vi også fokus på, hvad det er, den frie tid og leg kan, og derfor har børnene altid denne mulighed.

Bjerregrav SFO skal være et sted, hvor det er rart for alle at være. Trivslen er i højsædet, og legen er i centrum.

Børnene skal være omgivet af omsorgsfulde og tydelige voksne, der er nærværende og engagerede. De voksne er rollemodeller, der medvirker til, at børnene forstår betydningen af at være en del af et fællesskab. Vi vægter børnenes interesser meget højt og inddrager gerne lokalmiljøet i det omfang, det kan lade sig gøre.

Legens betydning

Leg er en betydningsfuld del af børns hverdag. I SFO'en vægtes legen højt, og der gives muligheden for, at børnene kan skabe sig et frirum til at danne venskaber og udvikle deres egen børnekultur, samt være aktive i dette fællesskab.

Leg kan i princippet anskues ud fra to hovedprincipper. Begge principper indgår her i Bjerregravs SFO:

1. Børnenes spontane og ikke-planlagte lege
2. Lege, der igangsættes/planlægges.

Børnenes spontane og ikke-planlagte lege

Leg, hvor det er børnenes egne spontane og ikke planlagte lege – hvor børnene selv sætter rammerne, laver reglerne, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. Børnene har i legen mulighed for at afsøge, udfordre og bearbejde vanskeligheder. Legen er principielt uden tidsgrænser og uden motiv, men der er en ide med legen, og den er frivillig. Den udvikler barnets måde at tænke på sproget, fantasien, kreativiteten, barnets følelser og sociale indstilling. Børn har brug for tid uden voksne, hvor de sammen med deres kammerater kan lege og indøve sociale færdigheder. Dette forstyrres, hvis de voksne hele tiden forsøger at regulere børnenes fælles liv. Børnene tilegner sig gennem den frie leg sociale spilleregler og ansvarlighed ved at indgå i forpligtende fællesskaber, samt udvikler deres sociale kompetencer ved at lege sammen med deres kammerater.

Lege, der igangsættes/planlægges

Det pædagogiske personale planlægger og igangsætter legen, men børnene har medbestemmelse og medindflydelse inden for nogle – på forhånd givne – rammer. Legen kan have et læringsmæssigt sigte, et socialiserende sigte – eller en blanding heraf. I forhold til børn med særlige behov giver denne form for leg en særlig pædagogisk mulighed for at imødekomme disse børn. Dette er også gældende for børn, der er specielt tilbageholdende og har vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge. Børnenes selvværdsfølelse og tillid til egen formåen vokser ved, at de gives passende udfordringer og har samvær med anerkendende voksne.

Eksempler fra praksis

• Vi skaber mulighed og rum for lege/aktiviteter, hvor barnet her får mulighed for at skabe venskaber og fællesskaber på tværs af alder. Bl.a. i den selvvalgte frie leg styrkes barnets samværskompetencer, da legen er nærværende og af anderledes forpligtende karakter for barnet.
• Via åbenhed og dialog gives børnene en forståelse for hinandens indbyrdes forskellighed.
• I dialog med børnene arbejder vi her med, at børnene skal lære at give udtryk for egne ønsker og behov og samtidig skal kunne anerkende og acceptere andres.
• Vi arbejder med konflikthåndtering, hvor børnene med råd og vejledning fra den voksne skal kunne løse deres konflikter selv.

Børn med særlige behov

Målet for alle børn i Randers Kommune er, at de skal være inkluderet i et socialt fællesskab, hvor trivsel, udvikling og læring stimuleres.

En del børn har i kortere eller længere perioder særlige behov i forhold til deres udvikling.

Når vi taler om børn med særlige behov, er det lige fra børn med en diagnose til børn som har brug for enkelte og tydelige rammer og regler i hverdagen. Behovene kan være lige fra fysiske, psykiske eller sociale behov.

Børn med særlige behov skal have støtte til at udvikle sig til selvhjulpne og selvbestemmende individer, samt støtte til at indgå i sociale relationer.

Arbejdet med børnene sker i et tæt samarbejde mellem SFO, forældre og skole. Vi lægger vægt på at udnytte hinandens kendskab til barnet, så vi får fokus på barnets ressourcer og kompetencer. Igennem hele vores dag iagttager vi børnene og samler relevant data sammen omkring det enkelte barn og videregiver vores observationer til relevante samarbejdspartnere og forældre.

Vi er godt på vej, når:

• Der i det daglige pædagogiske arbejde er fokus på en forebyggende indsats for børn med særlige behov.
• Det anerkendes, at vi ikke alle er ens, og at der udvikles gensidig respekt og udbytte af samvær.
• Vi har udviklet et fælles helhedssyn på barnet i samarbejde med forældre, lærere og relevante tværfaglige samarbejdspartnere.
• Der er udarbejdet handleplaner for det enkelte barn med særlige behov.

Forældresamarbejdet

Vi ser forældresamarbejdet i SFO'en som en vigtig ramme og forudsætning for det pædagogiske arbejde. Vi lægger vægt på, at kommunikationen mellem forældre og pædagoger er baseret på tillid og åbenhed med dialogen som det bærende fundament for et godt samarbejde. Vi ønsker altid at være i tæt kontakt omkring barnets trivsel.

Vi udsender aktivitetsplan for en måned af gangen og appellerer også herigennem til, at forældrene sørger for, at der f.eks. altid er skiftetøj tilgængeligt på børnenes garderober.

Samarbejdet med forældrene sker gennem kontinuerlig dialog om barnets trivsel, ligesom forældre kan deltage i netværksmøder, hvor skolen altid inddrages.

Vi er godt på vej, når:

• Barnet oplever helhed i forhold til skole/SFO og hjem.
• Der gennemføres samlede skole/SFO-forældremøder og skole/SFO/hjem-samtaler.
• Forældrene tager medansvar for barnets SFO-liv gennem sociale arrangementer og aktiviteter.
• Forældrene oplever indsigt i barnets SFO-liv.

Sammenhæng og overgange mellem dagtilbud og skole

Førskole er et frivilligt tilbud i Randers Kommune, hvor børnene går i førskole fra 1. marts til skolestart i august. Ved opstarten den 1. marts vil en kendt medarbejder fra børnehaven følge med i skoleregi til sikring af de bedst mulige betingelser for en god skolestart for det enkelte barn.

I førskolen får børnene i trygge omgivelser mulighed for at skabe relationer til hinanden og personalet. Børnene lærer samtidig skolens struktur og rammer at kende og får en glidende overgang fra børnehave til skole. De bliver dermed fortrolige med Bjerregrav Skoles rytme, normer og regler inden skolestart i 0.klasse. Samtidig får skolen også kendskab til børnene og forældrene inden skolestart.

Førskolen har gennem leg fokus på at udfordre børnenes fantasi og kreativitet, at optimere børnenes skoleparathed i skolens læringsmiljø, samt øve at fastholde koncentration i kortere tid ad gangen. Læringsmiljøet skaber mulighed for, at barnet kan øve sine personlige kompetencer, som f.eks. at tro på sig selv og sin egen formåen og dermed skabe selvværd og selvtillid. Børnene øves i at aflæse andres signaler, samt tydeligt at kunne give udtryk for egne grænser. Der er fokus på, at børnene bliver så selvhjulpne som muligt i deres hverdag.

Gennem besøg i 0. klasse får børnene også mulighed for at blive fortrolige med børnehaveklasselederen, samt undervisningslokaler og -rammer.

Ved deltagelse i øvrige SFO-aktiviteter får børnene fortrolighed med strukturen i SFO'en, og de finder tryghed i fællesskabet med de andre børn og personalet i SFO'en.

Pædagogens rolle - hvilken funktion har vi?

På Bjerregrav Skole samarbejder lærere og pædagoger omkring det enkelte barn for at skabe en mere sammenhængende dag og kontinuitet.

Pædagogfagligheden kendetegnes ved: Arbejdet med fællesskaber, relationer, trivsel og dannelse. Disse fire områder står ikke alene men er i en foranderlig proces, hvor de "væver" sig ind i hinanden.

Pædagogerne på Bjerregrav Skole har mange og forskelligartede opgaver på mellemtrinnet, i indskolingen, specialklasserne, førskolegruppen, fodboldlinjen, mellemform og SFO'en. På den måde bygger pædagoger broer og ser børnene i mange forskellige kontekster og relationer og får derved et helhedssyn på børnene.

Ydermere varetages der praktikvejledning af pædagogstuderende.

PLN-fagudvalget varetages af to lærere og en pædagog.

US-båndet kl. 12.05-12.25 varetages alle ugens dage ligeledes af pædagogerne.

Pædagogerne varetager ligeledes øvrige opgaver på skolen i samarbejde med lærerne, f.eks. skolefest, elevråd, motionsdag, juleklippedag m.m.

Pædagogerne varetager i perioder flere faglige/sociale fag i indskolingen og på mellemtrinnet og derudover understøttende undervisning m.m.

Den understøttende undervisning skal anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. eksempelvis kunne aktiviteterne være klassetrivsel, læsetræning, matematikøvelser, lektiehjælp og faglig fordybelse. Det pædagogiske personale kan varetage den understøttende undervisning alene.

Der skal dog være en lærer, der sikrer, at undervisningen leder frem mod målene for fag og klassetrin, og at der i øvrigt er sammenhæng mellem den understøttende undervisning og undervisning i fagene. Læreren har således en helt central rolle i planlægningen af undervisning i fagene, såvel som den understøttende undervisning.

På Bjerregrav Skole arbejder vi i klasseteams med et ugentligt skemalagt teammøde, hvor pædagogerne deltager og bidrager til samarbejdet omkring den enkelte klasse.

Pædagogerne deltager også i skole-hjem-samarbejdet for på den måde at give et helhedsindtryk af barnet socialt og fagligt både i skole og evt. SFO-delen. Dette indebærer, at pædagogerne medvirker ved skole-hjem-samtaler og til forældremøder.

Pædagogerne samarbejder også med eksterne samarbejdspartnere: psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejerske m. fl. for på den måde at skabe et bredt fundament for børnenes udvikling, trivsel og læring.

Et godt børnemiljø i Bjerregrav SFO

Et godt børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, med de voksne og i de fysiske, psykiske og æstetiske rammer. Vi arbejder med det gode børnemiljø, så det bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.

Vi lægger vægt på en fritid, som både giver plads til afslapning og tid til at foretage egne valg i forhold til lege og aktiviteter i tæt samspil med kammerater og pædagoger. Dét er afgørende for udvikling af individuel trivsel og for at skabe social fællesskaber blandt børnene. En fritid, som er fuld af glæde og sjov, og som samtidig sikrer rum, hvor børnene kan udvikles og lære.

Vi arbejder ud fra en pædagogisk vinkel, hvor vi giver plads til nærvær, selvstændighed, rummelighed, medbestemmelse, bevægelse, socialt samspil/udvikling og anerkendelse og fællesskab. Børnene er medbestemmende i de lege og aktiviteter, de deltager i. Personalet er igangsættere af forskellige aktiviteter med øje for aktivitetens værdi, men også med øje for det fællesskab, der skabes i diverse aktiviteter.

Vi har fokus på den gode dialog mellem barn og voksen, og børnene imellem - som redskab i konflikthåndtering. Vi arbejder med inklusion, hvor der arbejdes målrettet ud fra det enkelte barns behov og evt. problematikker, samtidig med at man inddrager den øvrige børnegruppe i aktiviteten.

Her skabes der rammer for børnenes udvikling - dels fysisk som et værested med mange muligheder for udfoldelse. Her er kompetente og professionelle voksne, som er tydelige, empatiske og anerkendende.

I Bjerregrav SFO arbejder vi med følgende temaer:

• Personlighedsudvikling og sociale kompetencer.
• Æstetik, sproglige og kropslige udtryksformer.
• Mødet med natur og kultur.

Personlighedsudvikling og sociale kompetencer

I en tid, hvor det typiske børneliv er præget af individualisme, mange kommunikationsmedier og et travlt fritidsliv, er det særligt relevant at have fokus på børns udvikling af personlighed og sociale kompetencer.

Børnenes selvværdsfølelse styrkes ved, at de får mulighed for samvær med anerkendende voksne. Deres tillid til egen formåen vokser ved, at de får mulighed for passende udfordringer. De tilegner sig sociale spilleregler og social ansvarlighed ved at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne.

Sammenhæng

Øster Bjerregrav SFO er et socialt læringsrum. En sammenhæng, hvor børn har mulighed for at udvikle personlige og sociale kompetencer i et pædagogisk og socialt læringsmiljø med aktiviteter med både fri og organiseret leg.

Mål og visioner

Målet er, at alle børn trives og fungerer som selvstændige individer, samtidig med at de fungerer i et socialt fællesskab og udvikler socialt og solidarisk ansvar. De kan håndtere konflikter og har en empatisk tilgang til hinanden og bliver set og anerkendt for alt det, de mestrer.

Mål

• Glade børn.
• Alle har en ven.
• At børn løser konflikter.
• At børn hjælper hinanden og viser forståelse for de sociale spilleregler.
• At ingen børn er ensomme.
• At vi ser børn med selvværd, selvtillid og troen på egne evner.
• At vi ser, at børnene tilegner sig en forståelse for hinandens forskelligheder.

Eksempler fra praksis

• De voksne er ansvarlige ift. at være troværdige og anerkendende rollemodeller.
• Børnene møder anerkendelse og får derved en oplevelse af at blive set, hørt og anerkendt for den person, man er.
• Vi støtter børnene i at håndtere konflikter.
• Vi reagerer konsekvent på barnets uhensigtsmæssige adfærd.
• At vi gennem åbenhed og dialog giver børnene en forståelse for hinandens indbyrdes forskellighed.
• Vi støtter børnene i at indgå i fælles lege og der ved øve de sociale spilleregler.
• Vi organiserer aktiviteter på tværs af køn og klasser eller andre relevante grupper.
• Vi laver fælles aktiviteter som nogle gange tager udgangspunkt i enkelte børn med svage sociale kompetencer.
• Vi hjælper børnene med at etablere legeaftaler, både i SFO, og når de går hjem.
• Der er fokus på at benytte MinUddannelse til dokumentation for det pædagogiske tiltag/arbejde både i forhold til det enkelte barn og grupper af børn.

Evaluering

SFO-personalet tager initiativ i samarbejdet med forældrene, hvis vi oplever en bekymring omkring barnets trivsel. Vi opfordrer forældrene til at gøre det samme.

Det er ofte i dialogen med forældrene, at vi finder ud af, om et barn er i positiv udvikling. Personalet dokumenterer børnenes positive og negative trivsel i AULA. Vi har jævnligt møder, både med hinanden og med lærerne, hvor der er fokus på børns trivsel og på de pædagogiske handlemuligheder, vi har.

Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer

Æstetik

Mål

• Vi vil styrke børnenes lyst til at eksperimentere og udfolde sig kreativt.
• Vi vil opfordre til og fremme vigtigheden af den frie leg, egne idéer og børnenes kreative udvikling.
• Vi vil lære børnene at holde orden i og passe på deres ting, samt lære dem vigtigheden af at have respekt for andres sager og deres omgivelser.
• Vi vil inspirere børnene til at finde deres egne passioner og udfordre deres kreative komfortzone ved at udforske forskellige typer kunst, musik, træværksted (sløjd), litteratur, maling, m.m.

Faglig begrundelse for målene

Vi prioriterer, at børnene udfolder sig kreativt og støtter op om børnenes frie leg. Gennem kreative oplevelser og fri leg udvikles børnenes alsidige færdigheder, deres problemløsningsfærdigheder, og de lærer at komme frem med egne idéer. I legen og det kreative arbejde udvikles børnenes interesser, og deres sanser, følelser og fantasi udfordres og udvikles. Det er vigtigt for børnenes deltagelse i fællesskabet, at de lære at respektere hinanden og deres omgivelser.

Eksempler fra praksis

• Vi skaber et miljø med mulighed for mangeartede kreative oplevelser.
• Vi har kreative områder til rådighed med kunstmaterialer og mulighed for kreativ udfoldelse og udvikling.
• Vi lægger stor vægt på børnenes egne idéer og lege, og derfor har vi forskellige typer af legetøj, som børnene kan bruge til at udfolde deres kreativitet.
• Ved planlagte aktiviteter etablerer vi et miljø, hvor børnene kan byde ind med deres idéer, samt dyrke og udvikle deres kreative egenskaber.
• Vi fremhæver vigtigheden af at passe på ens egne og andres ting.

Sprogligt

Mål

• Vi vil styrke børnenes færdighed i at kommunikere med hinanden og skabe kontakt.
• Vi vil fremhæve en respektfuld og accepterende omgangstone for at skabe et trygt rum for børnenes sproglige udvikling.
• Vi vil udvide børnenes ordforråd og udvikle deres begrebsforståelse.
• Vi vil udvikle børnenes evne til at sætte ord på deres følelser og behov.
• Vi vil hjælpe børnene med at lære, hvordan de løser deres egne konflikter.

Faglig begrundelse for målene

Når børnene lærer, hvordan de sætter ord på deres følelser, behov og tanker, mindskes risikoen for misforståelser og konflikter.

En respektfuld og anerkendende omgangstone er med til at skabe et trygt miljø, hvor børnene kan udvikle deres sproglige egenskaber og udvide deres ordforråd. Øget begrebsforståelse og ordforråd hjælper med at åbne børnenes evne til indtagelse af viden.

Eksempler fra praksis

• Vi støtter og hjælper børnene med at udtrykke sig, når deres ordforråd ikke giver dem mulighed for at udtrykke sig forståeligt. Det gøres for eksempel ved at spørge ind, spejle børnene og tænke højt med dem.
• Vi arbejder som rollemodeller og fastholder et anerkendende sprog og omgangstone.
• Vi indfører samtaler, hvor børnene har mulighed for at udvikle deres sproglige forståelse.

Kropsligt

Mål

• Gennem den fysiske aktivitet vil vi styrke og fremhæve vigtigheden i børnenes sociale fællesskab.
• Vi vil give børnene mulighed for at lære om egen krop, hvad den kan og dens begrænsninger.
• Vi motiverer børnene til at gå ud og opleve glæden ved fysisk udfoldelse.

Faglig begrundelse for målene

Det er sundt at bevæge sig. Børnene får mulighed for at udvikle og lære andre sider af sig selv at kende. Gennem passende fysiske udfordringer kan børnene udvide deres egne grænser og opbygge forståelse for, hvad de kan og derved skabe tillid til egne evner. Bevægelse har positiv effekt på udviklingen af børns indlæring i det fagfaglige og styrker de kognitive, motoriske og kropslige kompetencer.

Eksempler fra praksis

• Multisalen og hallen benyttes til en række af forskellige lege, hvor børnene udfordres fysisk og socialt, for eksempel stikbold, minifodbold, og Nerf Guns.
• Vi stiller forskellige typer af legetøj og udstyr til rådighed for børnenes egne lege, eks. rulleskøjter, sandkasse legesager, udklædningstøj og LEGO.
• Børnene har mulighed for at tage op i aktivitetsparken, hvor de kan lege, stå på skateboard, rulleskøjter og cykle på ramper.

Mødet med natur og kultur

Natur

Mål

• At øge børnenes lyst til at bruge naturen.
• At inspirere børnene til at være udforskende og nysgerrige.
• At børnene tilegner sig viden om natur og miljø.
• At lære børnene at respektere naturen og vores udeområder.

Faglig begrundelse for målene

Vi vil gerne bidrage til, at børn får et større kendskab til og viden om vores fælles natur og miljø. Fordi børn, der kender og elsker naturen, også er bedre til at passe på den. Naturen giver fysisk og mental sundhed, og den er grobund for sociale fællesskaber og nærvær på tværs af generationer og forskelligheder. Aktiviteter i naturen har en endvidere en positiv effekt på udviklingen af børns kognitive, motoriske og kropslige kompetencer.

Eksempler fra praksis

• Vi tager på ture i naturen, hvor vi sammen undersøger og nyder biodiversiteten.
• Vi øver os i at lave bål og mad over bål.
• Vi er fælles om at passe på vores udeområder, sorterer affald og samler affald i naturen.
• Vi tager på tur til naturhistorisk museum.

Kultur

Mål

• At give indsigt i dansk og udenlandsk kultur og traditioner.
• At styrke børnenes kreativitet gennem forskellige kultur indtryk.
• At give børnene fælles oplevelser igennem SFO-traditioner.
• At give børnene mulighed for at skabe egen og medudvikle SFO'ens børnekultur.

Faglig begrundelse for målene

Gennem SFO’ens fællesskab og fælles identitet støtter vi børnene i deres dannelse. Vi giver børnene kendskab til dansk og udenlandsk kultur og traditioner. Børnenes egen kunstneriske begrebsramme og identitet udvikles og styrkes herigennem.

Eksempler fra praksis

• Udflugter: teater og museumsbesøg
• Vi holder danske højtider i hævd. Til fx jul og påske laves pynt og pyntes op. Børnene laver gaver til jul og til Mors/Fars dag.
• Der øves Luciaoptog, afholdes fastelavn og Halloween
• Vi følger op på børnenes interesser med Pokémon GO-ture, playstation-turneringer, krea kamp, bagedyst m.m.
• Der er frit tilgængeligt krearum med masser af varierede muligheder for kreative udfoldelser.