Sorg- og krisehandleplan

"En smerte der bliver delt, mister sin kraft".

"At støtte et barn kræver ikke, at du er et overmenneske, blot du er et medmenneske". (Margrethe Vestager, tidl. Undervisningsminister)

Denne handleplan for sorg og krise skal hjælpe skolens og SFO'ens ansatte til at handle og agere, hvis et barn eller en kollega oplever kritisk sygdom i hjemmet, dødsfald eller selv bliver alvorligt syg. Sorg- og krisehandleplanen er en guide med retningslinjer for, hvordan vi skal håndtere og handle i tilfælde af sorg og krise. Vi skal turde at være ledsagere gennem den svære tid og vi skal være til stede omkring den, som er i sorg eller krise.

Hvad vil det sige at være til stede?

• Personen, som oplever sorg eller krise ved, at lærerne og de andre børn har viden om, hvad der er sket. Det understreges, at der ikke videregives information, førend der er indhentet forældreaccept.
• Hvis man har svært ved at snakke med personen om dens sorg, må man sikre sig, at der bliver snakket med personen på anden vis, f.eks. ved at inddrage en kollega.
• Til ansatte, der har svært ved at snakke med personen, kan støtte personen ved at sige: "Jeg ved godt, hvad der er sket, og jeg ved, du har det svært".

Alle børn og voksne kan rammes af sorg. Som skole og SFO har vi derfor alle et ansvar for, at den berørte ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Sorg og krise for en elev eller medarbejder opstår eksempelvis, når personen oplever en eller flere af nedenstående faktorer i nærmeste familie eller omgangskreds:

• dødsfald
• skilsmisse
• kritisk sygdom
• vold og misbrug
• adskillelse fra et familiemedlem
• alvorlig ulykke.

Når vi mister et menneske, som vi har knyttet os tæt til, sørger vi. Følelsen af tab efter skilsmisse, svigt, overgreb eller lignende kan også udløse en sorgreaktion. Den sorg, der opleves i forbindelse med dødsfald, er måske én af de mest intense, men de andre former for tab er ikke mindre vigtige og fortjener også vores opmærksomhed.

Arbejdet med sorg og kriser er et vigtigt og alvorligt pædagogisk arbejde. Det er vigtigt, fordi skole og SFO tager vare på det enkelte barns og børnegruppens trivsel og menneskelige udvikling. Det er alvorligt, fordi det er et personligt emne, som uvilkårligt berører de involverede børn og voksne meget.

Kommunikation

• Den person, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter ledelsen samt øvrige personaler, der har kendskab til eleven
• Ledelsen og klasselæreren taler sammen
• Ledelsen kontakter SFO, forvaltningen og øvrige relevante personer (f.eks. psykolog, sundhedsplejerske, klasseteam, støttegruppe og søskendes klasselærere).
• Ledelsen samles med klassens lærere og vurderer omfanget af støtte m.v.
• Hvis der er behov for krisehjælp til medarbejdere, kontaktes personaleafdelingen på forvaltningen.

Ledelsens/klasseteamets ansvarsområder

Første kontakt til elevens hjem

• Ledelsen har i samråd med klasseteamet ansvaret for, at der tages kontakt til hjemmet, der tilbydes et hjemmebesøg af en fra klasseteamet.

Formålet med kontakten

• Få konkrete facts om, hvad der er sket (rygter manes i jorden)
• Hvilke oplysninger må/må ikke videregives til skolen/eleverne?
• Hvad kan klasselæreren/skolen/SFO hjælpe med?
• Fortælle hvad der vil ske på skolen i løbet af den første dag
• Afklaring af, om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet på skolen.

Den videre kontakt til elevens hjem

• Fortæl om forløbet i klassen
• Indhente oplysninger om begravelsen/bisættelsen
• Afklare om forældrene ønsker lærernes og klassekammeraternes deltagelse i begravelsen
• Hvis forældrene ønsker skolens deltagelse i begravelsen/bisættelsen, drøftes det, hvem der deltager.

Skolen

• Sikre, at der ved skoledagens start efter dødsfaldet flages på halvt.
• Der afholdes en ceremoni for alle skolens børn.
• Der flages på halvt under begravelsen/bisættelsen.
• Skolen sender en blomst til forældrene.

Klassen

• Klasselærerne er i lokalet, når de første elever møder ind. De bliver sammen med klassen, så længe der er behov – evt. resten af skoledagen inkl. frikvarterer.
• Man taler meget grundigt om, hvad der er sket (rygter manes i jorden).
• Man taler med eleverne om den elev, der er død.
• Eleverne skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. I fællesskab tales om, hvordan man vil mindes eleven i klassen. Eventuelt markeres elevens plads med lys, blomster, billeder, digte m.m. Det kan være en god idé, at lade eleverne sende en hilsen til forældrene. Det kan være breve, digte, små tegninger, små historier og blomster fra klassen.
• Der skal være mulighed for at lave aktiviteter, der ikke har med død at gøre. (F.eks. en tur i skoven).
• Når børn mister eller er udsat for alvorlige hændelser, påhviler det den voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Der er ikke andre, der gør det!
• Når skoledagen er slut, sikres det, at der ikke er elever, der skal hjem til et tomt hus. Det sikres (klasselærer/SFO), at alle hjem er orienteret om dødsfaldet.
• Eleverne kan evt. gå i SFO, indtil forældrene kommer hjem. De store kan opfordres til at sidde samlet et sted på skolen sammen med en lærer eller SFO-medarbejder, de kender godt, indtil de kan tage hjem til forældrene.
• En præst kan kontaktes og komme i klassen for at fortælle om begravelsen/bisættelsen.
• Det er meget vigtigt med OPFØLGNING gennem samtaler om afdøde, herunder det at mindes og evt. brug af sorgmateriale fra skolens sorgkasse – udleveres af DP/MA/MAA.
• Besøg på gravstedet efterfølgende kan aftales med forældrene.

Kontakt til professionelle

Teamet og ledelsen vurderer, i hvilket omfang professionelle skal inddrages.

Kontakt til klassens forældre

• Forældrene informeres grundigt om dødsfaldet. Informationen gives skriftligt via Aula. Den kan evt. indeholde en invitation til et kort forældremøde.
• Teamet og støttegruppen planlægger et forældremøde så hurtigt som muligt. I dette forældremøde kunne en sorgterapeut/præst deltage.

Ledelsens ansvarsområder

• Information til skolens medarbejdere om dødsfaldet
• Information til lærerne gives af ledelsen ved først mulige frikvarter, hvis det sker i weekenden telefonisk til elevens klasseteam samt på Aula til alle medarbejdere
• Der tages stilling til, hvilke lærere der orienterer hvilke klasser
• Vær opmærksom på, at der kan være reaktioner pga. tætte relationer til kammerater/søskende i andre klasser
• Skolen flager på halv stang på selve dagen. Der flages på halvt under begravelsen/bisættelsen
• Kontakt til fraværende lærere/pædagoger
• Bestilling af buket til hjemmet - og et lille brev
• Skolens forældre orienteres kort via Aula. Er der søskende på skolen, orienteres deres klassers hjem med en mere fyldestgørende information.

Afholdelse af mindestund for hele skolen

• Det overvejes, hvordan en mindestund skal afholdes.
• Ledelsen sørger for, at alle elever får besked om dødsfaldet.
• Meddelelsen gives så detaljeret, som muligt. Evt. søskende kan nævnes.
• Tanker/bøn/Fadervor/salme synges.
• Elever og forældre orienteres om evt. et mindested på skolen.
• Lærere/pædagoger og eleverne går til deres klasser og kan her afklare eventuelle spørgsmål og tanker.
• Opmærksomhed omkring fraværende klasser, børn og medarbejdere.

Hvis dødsfaldet sker i en ferie

Den medarbejder der først får kendskab om dødsfaldet, kontakter ledelsen, klasseteamet samt SFO.

Der skal sørges for

• Kontakt til hjemmet
• Blomster til begravelsen/bisættelsen og evt. deltagelse i begravelsen/bisættelsen
• Skriftlig information til klassens elever og forældre, SFO, og klassens øvrige faglærere
• En evt. mindestund arrangeres den første dag efter ferien
• Det tidligere skitserede forløb i klassen foregår også fra den første dag efter ferien.

Det er godt at huske

• Vær aktivt lyttende og nærværende.
• Lad være med at bagatellisere.
• Alle følelser er i orden i forbindelse med sorg.
• At være ked af det er mange ting og kan fremgå på mange måder.
• Brug elevens navn og brug ordet død.

Spørg

• Hvad er der sket?
• Hvad gjorde du?
• Hvad tænker du?
• Hvad oplevede du?
• Hvordan har du det?
• Hvordan kunne du tænke dig klassen skal have det at vide?

• Den person der først får meddelelsen, må sikre sig, at klasseteam, ledelse samt SFO får besked.
• Ledelsen sikrer, at medarbejdere og andre relevante klasser informeres om dødsfaldet, afhængigt af situationen.
• Ledelsen overvejer dagens vikardækning i forhold til berørte klasser.
• Kontakt til hjemmet: klasseteam/ledelse/SFO kontakter elevens hjem.

Formål

• Få konkrete facts om, hvad der er sket (rygter manes i jorden)
• Hvilke oplysninger må/må ikke videregives til skolen/eleverne?
• Hvad kan klasseteamet/skolen/SFO hjælpe med?
• Det aftales, hvordan klassen informeres, samt hvad der må/skal siges og gøres
• Der sendes en buket til hjemmet - gerne ledsaget af en personlig hilsen.

Klassen

• Hvis der er behov for det, laves dagen til en klasselærerdag/to-voksendag. Kan klasselærere ikke være til stede, skal det være en anden person, der er nært tilknyttet klassen.
• Klassen kan lave tegninger/breve, som sendes til eleven.
• Det er vigtigt at være opmærksom på klassens reaktion.
• Skriftlig information til klassens forældre.
• Det overvejes, hvordan eleven skal vende tilbage til klassen.
• Der tales med klassekammeraterne om, hvordan de kan forholde sig, når den berørte elev kommer tilbage og om betydningen af åbenhed omkring elevens tab - også fremover.
• Det overvejes, hvordan man vil forholde sig til begravelsen/bisættelsen.

Opfølgning

• Klasseteam/sorgpilot kan have enesamtaler med eleven.
• Vær en god lytter.
• Det er vigtigt, at eleven har en voksen på skolen at tale med om sin sorg.
• Klasseteamet aftaler med eleven og familien, hvad klassen/skolen kan gøre for at hjælpe eleven gennem sorgen.
• Relevant litteratur hentes hjem til sorgbearbejdelse - se skolens sorgkasse (eleven kan skrive dagbog/mindebog med støtte fra klasselæreren).

Den der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter ledelsen. Lederen koordinerer, hvad der skal iværksættes.

Ledelsens ansvarsområder

• Skolen flager på halv stang på selve dagen.
• Der flages på begravelsesdagen/bisættelsen.
• Ledelsen tager kontakt til den afdødes familie.
• Familien får at vide, hvad skolen foretager sig i anledning af dødsfaldet.
• Familien gives mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation.
• Samme dag sendes en blomst samt hilsen fra skolen.
• Alle skolens medarbejdere orienteres via Aula.
• Skolens elever orienteres via Aula.
• Ledelsen får samlet alle medarbejdere til et kort møde.
• Ledelsen skaber rammen om samværet.
• Ledelsen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig mht. denne dag, herunder hvilke informationer, der skal gives til eleverne.
• Skolens medarbejdere har en stund, hvor de mindes den afdøde.
• Alle informationer skal være klare og præcise for at undgå misforståelser.
• Kollegaer, som ønsker at deltage i begravelsen/bisættelsen, får mulighed for at deltage.
• Krisehjælp ved behov, Human House 70 10 90 80

Berørte klasser

• I de berørte klasser skal der være to voksne i klassen for at give beskeden. Der vurderes, om der er elever, der ikke bør sendes hjem uden forudgående kontakt til hjemmet.
• De to voksne er i klassen, når de første elever møder og bliver sammen med klassen resten af dagen inkl. frikvarterer.
• Man taler grundigt om, hvad der er sket (rygter manes i jorden).
• Man taler med eleverne om den medarbejder, der er død.
• Eleverne skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. I fællesskab tales om, hvordan man vil mindes medarbejderen i klassen Eventuelt markeres medarbejderens plads med lys, blomster, billeder, digte m.m.
• Der skal være mulighed for at lave en aktivitet, der ikke har med død at gøre. (F.eks. en tur i skoven/aktivitetsparken).
• Åbenhed omkring det skete er, uanset hvor trist det end måtte være, den bedste støtte.

• Forældrene informerer klasseteamet.
• På forældremøder orienteres om, at det er vigtigt, at forældre informerer skolen ved skilsmisse m.m.
• Klasseteamet skal informere klassens voksne samt ledelsen. I fællesskab besluttes, hvem de videre bør informere: SFO - sundhedsplejerske - psykolog - lærere - familieafdelingen.
• Der vælges en kontaktperson, som eleven kender godt og har tillid til. Det vil oftest være klasselæreren, men det er legalt at give opgaven videre til en anden lærer i teamet.
• Spørg skolens sorgpilot - DP.
• Brug skolens sorg-kasse som inspiration.

Kontaktpersonens/klasseteamets ansvarsområder

• Familien kontaktes og inviteres evt. til et møde på skolen, hvor kontaktperson og anden person deltager.
• I tilfælde af skilsmisse er det vigtigt at huske kontakt til begge forældre.

Følgende drøftes

• Hvordan skal samarbejdet med hjemmet være?
• Hvem skal informeres? Klassen, teamet, SFO, klub, sundhedsplejerske, psykolog, familieafdeling.
• Hvad forventer forældrene af skolen?
• Hvilken hjælp kan vi tilbyde?
• Hvad gør vi? Der lægges i fællesskab en plan for det videre forløb.
• Kontaktpersonen har en personlig samtale med eleven i rolige omgivelser, hvor barnet orienteres om samtalen med forældrene og det videre forløb.
• Det aftales, om eleven skal være til stede ved eventuel information af klassen. I forbindelse med denne information kan øvrige børn stille spørgsmål, men dog kun efter aftale med barnet.
• De nærmeste kammerater opfordres til at støtte eleven.

Opfølgning

• Kontaktpersonen sørger for opfølgning gennem samtale med barnet og hjemmet.
• I den efterfølgende periode er det vigtigt, at alle omkring eleven er opmærksomme på, hvordan barnet har det.
• Vær lydhør og giv barnet plads til at komme frem med sine følelser og tanker.
• Når barnet tumler med store følelser og svære tanker, kan det ofte påvirke evnen til at lære noget.

• På ulykkesstedet gælder det om at holde børnene/de unge på afstand.
• Der tilkaldes hjælp til at få eleverne tilbage til skolen.
• En lærer/pædagog tager med den forulykkede/tilskadekomne på sygehuset.
• Den anden bliver hos klassen og følger børnene tilbage til skolen.
• Eleverne holdes på skolen. Klassens lærere, pædagog eller leder bliver hos klassen.
• Kontoret kontakter og orienterer forældrene. Der sørges for, at alle elever bliver hentet på skolen.
• Næste dag samles personalet til en kort orientering.
• Lærere/pædagoger, som er kendte i klasserne, går dertil og orienterer om hændelsesforløbet.
• Ved behov for krisehjælp kontaktes Human House 70 10 90 80.

Alt efter omfanget af ulykken følges planen, som tidligere skitseret under "Når skolen mister en elev".

• Anneberg, Inger: Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom
• Dyregrov, Atle : Sorg og Omsorg i skolen
• Dyregrov, Atle : At tage afsked. Ritualer der hjælper barnet gennem sorgen.
• Edvardson, Gudrun: Børn i sorg, børn i krise.
• Fredsted, Malene: Kan man dø - når man er ung?
• Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom
• Jacobsen, Anne : Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død
• Møller, Erik : Sommer med Anemone
• Olesen, Peter: Min mor døde. Min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en far eller en mor.
• Ottesen, Doris : Børn og sorg - om forældretab i barndommen
• Rem, Lene: Jeg hader dig far ! ...... fordi du ikke er her.
• Schwartz Hansen, Anni : Jeg savner dig. Om sorgarbejde blandt unge, der har mistet en far eller en mor.
• Wenneberg, Signe: Kære far og mor. Skilsmissegenerationens voksne børn fortæller.

Undervisningsmateriale

• Undervisningsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse

Alarmberedskab: 112

Det lokale politi: 114

Krisehjælp: 70 10 90 80

Den sociale døgnvagt: 23 20 62 37

Skoleleder Marlene: 23 84 98 70