Skoleudviklingssamtale

Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalen holdes en gang om året og skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.

Skoleudviklingssamtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Vores seneste skoleudviklingssamtale fandt sted d. 26. februar 2025.

Arbejdet med vores udviklingsområder sker fra skoleåret 25/26.

Udviklingsmål

På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsmål, som vi arbejder med i det kommende skoleår:

Fokus på elevernes læring og trivsel

For at give eleverne de bedste betingelser for at lære og trives, har vi løbende fokus på udvikling af kvaliteten på vores skole.

Hvert år fastsætter vi udviklingsmål for vores skole. Målene sættes ud fra viden og erfaringer fra skolehverdagen, hvor elevernes stemme er en vigtig kilde til information. Desuden anvendes nationale data for læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Gennem den årlige skoleudviklingssamtale formuleres udviklingsmålene i samarbejde med skolens ledelse, skolebestyrelsen og forvaltningen.

Udviklingsmål:

På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsområder:

Vi ønsker at fastholde og styrke elevernes høje trivsel ved at videreudvikle et inkluderende og varieret læringsmiljø med vægt på faglig trivsel

Det vil vi gøre ved at skabe deltagelsesmuligheder for alle, hvor alle elever skal føle sig set, hørt og værdsat.

Vi vil styrke elevernes læsekompetencer og samtidig fremme elevernes læseglæde, så eleverne kan blive så dygtige, som de kan 

Det vil vi gøre ved at skabe inspirerende læsemiljøer med motiverende læseaktiviteter og plads til fordybelse. Vi vil arbejde med målrettede læseindsatser og evaluere disse med eleverne, samtidig med at udviklingen følges via vores læringskonferencer på 0., 2. og 4. årgang.