Antimobbestrategi

Gennem en vedvarende indsats vil vi på Bjerregrav Skole og SFO sammen (personale, elever og forældre) arbejde på at modvirke mobning og skabe en høj grad af trivsel for alle skolens elever. Vi vil forebygge mobning ved at have fokus på tidlig indgriben og arbejde aktivt med gode fællesskaber og læringsmiljøer.

Målsætninger

• at have fokus på tryghed og trivsel og dermed forebygge mobning.
• at elever og personale har fælles holdning til mobning.
• at kunne lave en hurtig indsats i tilfælde af mobning.

Skolens forståelse af mobning

Mobning er et socialt fænomen, der opstår i sociale bestemte sammenhænge, hvor mennesker er nødt til at være sammen både fysisk og virtuelt.

Venner

• Undgår venner og andre børn
• Bliver indelukket og stopper til fritidsinteresser.

Skole

• Vil ikke i skole, evt. på bestemte dage eller til bestemte timer
• Bange for at gå til/fra skole - plager om at blive kørt
• Går omvej til/fra skole
• Begynder at klare sig dårligere i skolen
• Kommer hjem med ødelagte, ting eller tøj
• Mister ting i skolen gang på gang.

Adfærd

• Beder om ekstra penge eller begynder at stjæle
• Nægter at tale om, hvad der er galt
• Farer let op, er irritabel og/eller aggressiv eller har vredesudbrud
• Mister selvtillid
• Glæder sig i søvn eller har mareridt
• Har uforklarlige sygdomme og måske skrammer og/eller blå mærker
• Ændre sove- og/eller spisevaner.

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

• Højt konfliktniveau
• Hårdt sprog og negativ kultur
• Manglende fællesskabsfølelse
• Gruppe

Her beskrives, hvordan digital mobning ser ud og med tydelige tegn

Mobning kan også finde sted i elevernes digitale verden. Digital mobning foregår, når et barn/ung eller flere bliver forfulgt, udelukket eller gjort grin med på sociale eller digitale medier. Digital mobning kommer til udtryk i handlinger, der kan opleves krænkende, ekskluderende og nedværdigende. Børn og unge kan opleve digital mobning på sociale medier i interaktion med andre, hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer.

Tegn på digital mobning:

• Skrive grimme ting om og til hinanden
• Holde hinanden udenfor ved fx gruppebeskeder
• Tage billeder og deler gentagne gange uden tilladelse
• Stalking på sociale medier

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen

Vi har fokus på tryghed, trivsel og forebyggelse af mobning. Klassens trivsel tager afsæt i fælles ansvar og samarbejde mellem skole og hjem, hvor skolen er tovholder.

Det arbejder personalet med

• dk, som er et redskab til at kortlægge klassens trivsel og udvælge vigtige fokuspunkter for den enkelte klasse.
• Social årsplan med udgangspunkt i anti mobbepolitikken samt den enkelte klasses behov
• Klasseregler på alle klassetrin.
• Fri for mobberi (0.-2. klasse)
• Hvem er du (4.-6. klasse)
• Sprog, fællesskab og konflikthåndtering på hvert klassetrin
• Er du med mod mobning – 42 veje til bedre trivsel, som er en metodehåndbog udgivet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)
• Skole-hjem-samarbejde som et vigtigt redskab i arbejdet med klassens trivsel.

Indsatser i 0.klasse:

• Sprog
  • Klassens tone
  • Acceptabel sprogbrug
• Fællesskab
  • "Fri for mobberi" - opstart
  • Fokus på legevenner og den gode leg
  • Klasseregler
  • Opstart af legegrupper
• Konflikthåndtering
  • Klassemødet introduceres
• Skole-hjem-samarbejde
  • Etablering af det gode samarbejde.

Forældreaftaler

Der laves forældreaftaler om:

• Fødselsdage
• Legeaftaler
• Klassearrangementer
• Forventninger mellem skole og hjem

Drøftelse af:

• Legegrupper
• Hvordan tackler vi mistrivsel/mobning?
• Hjem-hjem-kommunikation.

1. klasse

Temaer

• Sprog
• Ord på følelser
• Fællesskab
• "Fri for mobberi"
• Fokus på legevenner og den gode leg
• Den gode stol
• Klasseregler
• Taktil rygmassage indføres
• Konflikthåndtering
• Klassemøder
• Skole-hjem-samarbejde

At gå i 1. klasse - hvordan?

Forældreaftaler

Forældreaftaler gennemgås og revideres. Der laves forældreaftaler om:

• Den rummelige og gode klasse
• Børn med særlige behov
• Plads til alle
• Sådan tager vi imod nye elever/forældre.

Drøftelse af:

• Den rummelige og gode klasse
• Sådan tager vi imod nye elever/forældre
• Spise-lege-grupper.

2. klasse

Temaer

• Sprog
  • Kropssprog - rollespil
• Fællesskab
  • "Fri for mobberi"
  • Fokus på legevenner og den gode leg
  • Klasseregler
• Konflikthåndtering
  • Klassemøder
• Skole-hjem-samarbejde
  • Samarbejde, åbenhed og tillid mellem skole og hjem.

Forældreaftaler

Forældreaftaler gennemgås og revideres.

Drøftelse af:

• Forældre som rollemodeller
• Venskab – uvenner.

3. klasse

Temaer

• Sprog
  • Facebook, sms …
• Fællesskab
  • Fokus på legevenner og den gode leg
  • Klasseregler
  • Crazy Cards
  • "Den gode stol" revideres og tages med i 4. klasse
• Konflikthåndtering
  • Klassemøder
  • Konflikttrappen
• Skole-hjem-samarbejde
  • Samarbejde, åbenhed og tillid mellem skole og hjem.

Forældreaftaler

Der laves drøftelse af og forældreaftaler om mobil- og netetik.

4. klasse

Temaer

• Sprog
  • At lære om følelser (Hvem er du, kapitel 3)
• Fællesskab
  • Klasseregler defineres
  • Crazy Cards
  • Dreng - pige, forskelle og ligheder
  • Taktil massage opstartes, men kan glide ud
• Konflikthåndtering
  • Klassemøder
  • Konflikttrappen
• Skole-hjem-samarbejde
  • Trivsel og læring.

Forældreaftaler

Der laves forældreaftaler om at være med på moden.

Drøftelse af præ-teenagealderen.

5. klasse

Temaer

• Sprog
  • Grænser og respekt
  • At sige fra
• Fællesskab
  • Klasseregler defineres
  • Crazy Cards
  • Retten til at være sig selv
• Konflikthåndtering
  • Klassemøder
  • Konflikttrappen
• Skole-hjem-samarbejde
  • Konfliktløsning i den gode klasse.

Forældreaftaler

Der laves forældreaftaler om konflikter og roller.

Drøftelse af hvordan forældre kan forebygge og løse konflikter i klassen.

6. klasse

Temaer

• Sprog
  • Grænser og respekt
  • At sige fra
  • "Øvelse gør Mester" (Er du med mod mobning?)
• Fællesskab
  • Klasseregler defineres
  • Gruppepres
  • Social-pejling 6. klasse (SSP-regi) inkl. forældremøde
• Konflikthåndtering
  • Klassemøder

Forældreaftaler

Der laves forældreaftaler om alkohol og rygning.

Drøftelse af gruppepres.

Elever

• Klare klasseregler som eleverne har ejerskab for
• Elevråd
• På forskellige klassetrin ligger temaer som klassen arbejder med i løbet af skoleåret.

Forældre

• Forældreaftaler, som udarbejdes/revideres til forældremøder hvert skoleår til efterårets forældremøde. Aftalerne skrives ned og lægges på Aula.
• Den usynlige klassekammerat – om forældres indflydelse på klassens trivsel”
• Forældreråd/trivselsråd, som arrangerer arrangementer for klassen.

Skolebestyrelsen

• Er ansvarlig for at mobbe strategien justeres og vedligeholdes en gang årligt.

Sådan sikrer vi en hurtig indsats i tilfælde af mobning

Når det konstateres, at der foregår mobning, orienterer stamlæreren det berørte team og skolens ledelse. Der tages en samtale med de involverede parter børn/ unge eller forældre.

Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan straks.

Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan/ Skabelon til handlingsplan

Sparring med medarbejderen, elever eller berørte forældre af skolens AKT.

Deltagelse af ledelse i vanskelige samtaler og/eller forældremøder aftales. Forældre til mobber og mobbeoffer orienteres om tiltag, når handlingsplanen er udarbejdet.

Teamet gennemgår og udarbejder i fællesskab en handlingsplan og organiserer et skærpet tilsyn, evt. afskærmning, omkring de pågældende elever. Stamlæreren afholder elevsamtaler for at afdække klassemiljøet.

I hele forløbet er der et tæt samarbejde og løbende orientering mellem stamlæreren, klasseteamet og forældre.

Da mobningen oftest omhandler hele klassens kultur og fællesskab, handler det om at arbejde med både klassen og enkelte elever. Der arbejdes på at bryde de dårlige mønstre i klassen, og at alle tager ansvar.

Ved fortsatte overgreb følges principper for anvendelse af foranstaltninger jf. Folkeskoleloven § 44 stk. 2 og Undervisningsministeriets bekendtgørelse om fremme af god orden i Folkeskolen.

Forældre i klassen orienteres om mobningen og handleplanen præsenteres. Dette foregår enten på forældremøde eller via forældrebrev.

Der arbejdes med en fælles indsats i klassen om ophør af mobningen.

Klassens lærer/pædagog involverer forældrene til alle parter.

Der er sparring med AKT og ledelse

Der arbejdes med den udarbejdede handleplan. Her er der mulighed for at involvere:

• eksterne samarbejdspartnere (PPR, fremskudt socialrådgiver, SSP, sundhedsplejerske m.m)

Skoleledelsen:

træffer de midlertidige foranstaltninger, som er her og nu nødvendige for at gribe ind overfor de konstaterede problemer. Berørte elever, forældre og medarbejdere skal informeres herom.

Lærere/pædagoger:

når en medarbejder får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tages der straks kontakt til nærmeste leder, hvor der tages beslutning om det videre forløb.

Forankring

Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi

Skoleledelsen:

• Hvert år opdateres og redigeres antimobbestrategien.

Lærere/pædagoger:

• At temaer for de enkelte klassetrin overholdes.
• Der er fokus på klassens trivsel, blandt andet via trivselsdage.

Forældre:

• Forældreråd bliver fremadrettet gjort til et trivselsråd.

Skolebestyrelsen:

• Antimobbestrategien opdateres og redigeres hvert år.

Elevrådet/UMR:

• Det bringes op årligt i elevrådet.
• Det er en ledelsesopgave at føre tilsyn med, at antimobbestrategien overholdes.
• Der laves en særlig indsats for at stoppe mobningen.