
Stil op til skolebestyrelsen
I foråret 2026 er der skolebestyrelsesvalg på alle folkeskoler i Randers Kommune. Her har du mulighed for at stille op og være med til at sætte retningen for dit barns skole.

Kom og få indflydelse på skolens principper og gør din stemme gældende.
Vi ønsker fire nye medlemmer til skolebestyrelsen pr. august 2026-2030.
Kandidater bedes melde deres kandidatur til skolelederen.
Valgmøde afholdes torsdag den 26. februar 2026 kl. 18.00-18.30 i personalestuen.
Ved interesse for at høre mere om opgavens omfang, kontakt endelig den siddende bestyrelse eller mød op til valgmødet.
Sidste frist for optagelse på valglisten er mandag den 23. februar 2026.
Vi ser frem til at modtage dit kandidatur.
Følg med på Aula
Alle skoler følger en fælles tidsplan for valget, og hver skole informerer løbende om, hvad der sker hvornår. Det gælder blandt andet:
-
valgmøde
-
opstilling af kandidater
-
vigtige frister
Du får alle praktiske oplysninger direkte på Aula. Det er også her, skolen inviterer til valgmøde og deler øvrig information om valget.
Skolebestyrelsesvalget afholdes hvert fjerde år og er en god mulighed for at få indsigt i skolens arbejde, engagere sig i skolens udvikling og være med til at styrke børnenes skolegang gennem dialog og samarbejde.
